Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har en grøn strategi, men havde brug for et værktøj til at få skabt konkret handling bag alle ordene og de gode intentioner.
Derfor valgte de et 1,5 dages forløb; ’Grøn Nudging – fra holdning til handling’, hvor nudging og grafisk facilitering, som noget helt unikt, kombineres.
På forløbet fik deltagerne den nyeste viden inden for nudging, og der blev lagt planer for konkrete tiltag fra dag 1., hvor såvel skitser, simple tegninger og visuelle skabeloner blev taget i brug. Alt sammen med henblik på at skabe fælles forståelse og motivere til handling.
Deltagerne lærte at vurdere hvilke adfærdsprincipper de med fordel kunne anvende – f.eks. i forhold til affaldssortering, trivsel eller energivenlig adfærd, og nåede også at udføre de første nudges under forløbet.
”Grøn Nudging forløbet har medført at vi er kommet i gang med konkrete aktiviteter, der er lagt planer og de er blevet aktiveret – der er kommet handling bag ordene. Nu ved vi hvordan vi bedst planlægger og sætter handling på de mange gode intentioner og planer om nye tiltag og vaner. “
Lene Hindbo, Souschef