Nudge mod corona

Nudge mod corona

Erle, perle, pif, paf, puf. Væk med den beskidte luf... Kender du remsen? Hvis du gør, så er du nok 50+.

Anyway - i vores kamp mod covid-19, så skal vi ændre mange vaner i en fart. Her under får du eksempler på nudges, der holder dig ude af smittekæden.

Vil du hjælpe dig selv og andre, så hæng på. 

VASK HÆNDER

Du skal vaske hænder i 20 sek., før virus må give op. 

1. Hvis du synger Lille Peter Edderkop, mens du vasker, er du sikker på at have tid nok til at skrubbe tommelfingre, håndled og oversiden af dine hænder.

2. Du skal kæde det at vaske hænder, sammen med andre ting, du gør i forvejen. Lige som tandbørstning = sovetid.

Vask fx hænder hver gang du kommer hjem eller skal afsted, hver gang du håndterer madvarer og hver gang du pudser næse.

HOLD AFSTAND

Det kan være svært at afgøre, hvad 2 meter er, når vi passerér andre på skovstien eller i Fakta.

Prøv at forestil dig, at du som minimum skal kunne ligge på gulvet i mellem jer. Så giver det et mere konkret billede.

STOP MED AT KLØ DIG I ANSIGTET

Der er basalt set to måder du rør dig selv i ansigtet på. 

1. Det intuitive krads, hvis det klør i øjet.
2. ”Vanekradset”, som er en overspringshandling, der giver os en kort tænkepause eller ro.

Når det klør, får vi selvfølgelig lyst til at klø igen med det samme. (Du drømmer ikke om, hvor mange gange, jeg har kløet mig selv i hovedet, mens jeg har skrevet det her :-)

I stedet for at bruge pegefingeren, kan du bruge bagsiden af hånden eller underarmen. Men det er bøvlet, når øjet klør

Hvis det er vanen, du vil af med: 
- fx stryger dig selv under næsen, når du tænker
- sætter din lillefinger i munden, når du taler
- bider negle

Ja, så skal du lave en forstyrrelse for dig selv.

Tag handsker og solbriller på, fold dine arme, når du er ude blandt andre eller mal din pegefinger-spids med sort tusch. Her kan du finde mere 

_______

 Disse adfærdshacks er små ting, som virker banale – men det er den måde vi forhindrer spredning af virus. Væk med den beskidte luf!

Pas på dig selv og os andre. 
Hvis du tænker din ven kan have glæde af den her viden, så del meget gerne dette blogindlæg. 

Gå til blog-oversigt

bubble