Hvad har pizzabestillinger at gøre med folkeafstemninger?

Nu er det snart tid til at søge til den nærmeste gymnastiksal. Folkestyret vil gerne vide, hvad du mener.

Der noget traditionsrigt, trygt og rart, når du træder ind i stemmeboksen. Der hænger blyanten i snoren - klar til at sætte sit blygrå kryds på den kandidat, du synes gør det allerbedst. Eller blot ja eller nej, som vi gør det den 3. december

30 pct vælger online

Resten af verden omkring dig foregår elektronisk, og den virtuelle stemmeafgivning er også på vej. Det er både hurtigere og meget mindre ressourcekrævende at administrere. I USA trykker allerede nu 30 pct af vælgerne på en Ipad i stedt for at bruge en blyant, når de stemmer.

Umiddelbart skulle det jo kun være et fremskridt. Vi stemmer jo det samme, uanset hvordan vi gør det!

Slipper hæmningerne

Nej! siger den amerikanske adfærdsøkonom Shlomo Benartzi. En undersøgelse af fastfood-bestillinger virker som et bizart sted at starte, men her er der vigtig viden at hente. En amerikansk pizzakæde blev fulgt i 4 år. Det blev til rundt regnet 160.000 ordrer. Halvvejs gik man fra telefonbestilling til at bestille online. Det resulterede i 33 pct. mere topping, 20 pct mere bacon og 6 pct. flere kalorier…

Hvorfor, spørger man så sig selv. Ja, det er fordi vi tør være mere ærlige over for vores inderste ønsker, når det er en maskine, der er over for os. Det hedder online disinhibition, og betyder at vi smider hæmningerne, når vi er online.

Derfor er der fx også langt mere “eksotiske" sexformer online. Samtidigt er vi noget mere uopmærksomme, når vi på en skærm. Og jo mindre skærm - jo mere uopmærksomme…

Hvem vinder?

I et forsøg gav forskerne et enkelt spørgsmål til en gruppe mennesker. 45 pct svarede rigtigt via deres Iphone og 57 pct svarede rigtigt på papir. Laptopbrugerne landede lige midt imellem.

Konklusionen er, at vi kommer til at svare mere ærligt, når vi er online - men at vi ikke er så opmærksomme på, hvor vi sætter krydset.

Valg i Danmark afgøres ofte med en meget lille margin. En elektronisk valgprocedure vil helt sikkert påvirke stemmerne - men til hvis fordel?

Man kan jo kun håbe ;-)

Gå til blog-oversigt

bubble