Har du også svært ved at komme i gang efter ferien?

Har du også svært ved at komme i gang?

Shorts, klipklapper og sove længe. Tre ting, der er svære at slippe, når hverdagen rammer. Ferien hænger ligesom fast i kroppen, ikke?

Det kræver virkelig rygrad at få taget hul på opgaverne. Dem, som du en fredag i juni, lagde i mappen med titlen: ”Opgaver til efter ferien, for der er jeg meget mere frisk” og klappede computeren sammen.

Vi er nemlig på jagt efter motivationen. Ikke den, hvor ”du bare lige skal taget dig sammen”. Men den lette og automatiske motivation, der giver dig lysten til at komme i gang med opgaven helt af dig selv.

Her er tre måder at få sat skub i din "to do"-liste i dagligdagen eller efter en ferie: 

1) Belønning

Du skal koble en handling sammen med en umiddelbar belønning. Fx "når jeg har arbejdet på her årsrapport til chefen i 30 min, så må jeg gerne spise et stykke kage".

Tænk på små belønninger i hverdagen – scrolle på sociale medier, tjekke sportsresultater eller drikke kakao? Brug det som motivation til at komme i gang.

2) Snak med en kollega

Bed om hjælp til at løse opgaven. Spørg, om hvad din kollega har af tanker om projektet. De siger aldrig nej, for vi elsker alle at bliver spurgt til råds. 

Det behøver kun at tage 15 min. Du får mulighed for at tale om opgaven og sandsynligvis finder i sammen næste skridt for dig, så du kommer godt i gang.

3) Giv lidt medvind

Lad være med at skælde dig selv ud over, at du er så doven. Den indre kritiker tror den kan motivere dig til action.

Men det kan den ikke!

Brug i stedet tiden på at anerkende dig selv for, at du prøver.

At det faktisk er ok, at du ikke er oppe på 100 % fra dag ét.

Gå evt. en lille tur, så du får ny energi.

Mellem os to – dine kolleger, din chef og dine venner har det på nøjagtig samme måde.

Det her blogindlæg skulle fx have været skrevet en uge tidligere... Men jeg kom endelig i gang nu ved at love mig selv en pause efter 30 min. 

At motivere sin egen adfærd er verdens sværeste disciplin. Det er heldigvis meget lettere at gribe ind i andres adfærd, og det er her nudging kommer ind i billedet.

Gå til blog-oversigt

bubble