Du kan blive klog af en charterferie
Har du været på chartertur? Sådan en, hvor guiden er svensk, meget smilende og forsøger at putte danske vendinger ind i sit skånske … og du kun forstår halvdelen. Det sidste Annika siger, er at hun kommer forbi på fredag mellem 13 og 13.15 - resten står i mappen.
God ferie!
Eller i en lidt anden - men ikke mindre frustrerende - situation, når du sidder på et offentligt toilet. Sådan et med en kæmpe rulle toiletpapir kapslet ind i et stålskjold, så de andre ikke hugger rullen.
Når man så kan drage et lettelsens suk, er næste skridt at stikke hånden ud for at finde papiret. Men hvor er enden? Altså på papiret… Man famler febrilsk og kører rullen rundt flere gange for at få identificeret indgangen til det forløsende papir.
I begge tilfælde føler vi os lidt forvirrede.
Prøv lige at stoppe op og tænk dig om i 30 sekunder.
Står dine ansatte eller kunder nogle gange med samme oplevelse - famlende og forvirrede?
De forstår ikke helt, det du sagde på personalemødet omkring de nye procedurer.
Dine kunder kan ikke finde de orange bluser, når de rammer din webshop.
Her er det din opgave at guide. Og du skal være langt mere grundig, end du tror.
Du husker måske det med, at vores hjerne kører på autopilot i 90 pct af tiden.
Ellers så læs her.
Det vil sige, at når vi er i tvivl, slår vi helt automatisk over på de 90 pct og vanerne.
Dit budskab om nye procedurer til kollegaerne eller en ny kunde i din webshop kører af sporet. Du har tabt slaget.
Vis i stedet med fx farver, kort tekst, pile, indretning, skilte, lys og lys, hvad du gerne vil have de andre til at gøre. Vær for guds skyld positiv og konkret. Meget konkret.
Du er selv helt inde i alt det, der skal ske. De andre ser det for første gang.
- Når der er nye procedurer, så allier dig med it-folkene og gør vejen så let som mulig.
- Spred informationen over flere møder eller mails.
- Én ændring ad gangen.
- Støt op med venlige remindere.
Hjælp din kunde i webshoppen med at gøre søgningen overskuelig og betalingen let. Jeg har mange gange opgivet en website, hvor jeg var klar til købe, men ikke kunne finde ud af at bestille. Og jeg er helt sikkert ikke den eneste, de har mistet som kunde.
- Gør søgefeltet tydeligt med farver
- Gør kategorierne tydelige
- Forlang så lidt indtastning som muligt
- Læg mærke til, hvad kunderne er i tvivl om, når de ringer og beder om hjælp.
Så lær af charterrejsen og Annika. Gør noget godt for dine kunder og kollegaer. Giv dem tryghed, få deres dag til at kører lettere og hjælp dem i mål med det, de ønsker. Så opnår du den handling, du ønsker, de gør.
Lige nu har NudgeCase to spændende opgaver, som handler om at guide. Jeg hjælper Horsens Kommune med at lede flere borgere ned på byens havneområde her i sommer. Smuk Fest vil gerne have flere gæster til at rydde op og sortere deres affald på sommerens festival. Her kan nudging hjælpe med at løse opgaven.
Ring til bare til mig nu på tlf. 25 85 25 41, hvis du har lyst til at være en bedre guide.