Den lo… sygdom

Det har været Knæk Cancer Uge.

Mens jeg så showet, kom jeg til at tænke på en god ven, jeg mistede for næsten 16 år siden. Der gik kun 14 dage, fra han fik diagnosen, til hans krop ikke kunne overkomme mere.

Han havde ellers masser at leve for – en sød kone og to små børn. Men hans lunger tabte mod overmagten.

Mor-monstret slår til

Min ven havde røget, fra han var ung. Da børnene kom, blev det meget mindre, men det var svært at lægge tobakken helt væk. 

Siden har jeg haft det meget stramt, når jeg ser nogen ryge. Jeg bliver meget mor-agtig og har lyst til at flå smøgen ud af hænderne på dem.

For jeg kan huske fortvivlelsen og sorgen. Det var så uretfærdigt! Det er det stadig, for han er savnet.

De får lov, selv om vi bliver syge

Som det er lige nu, så bliver vi lokket/manipuleret af tobaksproducenterne til at prøve at ryge - og ikke mindst fortsætte...

# Prisen er ikke afskrækkende - cigaretter koster kun det, der svarer til to enegidrikke eller en pose kaffe.

# Pakkerne har flotte farver, og du sender et signal med det mærke, du vælger på samme måde, som vi gør med vores tøj eller bil.

# Du køber 20 ad gangen - så du er sikker på at have rigeligt.

# Pakkerne står synligt fremme ved kassen - lige der, hvor vi alle står og venter - og har visakortet fremme alligevel.

Det er så let...
- at sætte prisen op
- kun tillade farve-neutrale pakker 
- max 10 eller 6 stk i hver pakke
- forlange, at salgstederne gemmer pakkerne bag forhæng.

De fire strukturelle nudge skubber til vores adfærd uden af fratage os muligheden for at ryge, hvis det er det, vi helst vil.

Hvorfor gør vi det så ikke?

Hvorfor er det tobaksselskaberne, der får lov til at sætte dagsordenen og lokke de unge - og os andre - til at ryge?

Hvorfor må vi som samfund ikke lokke / manipulere / nudge os til bedre sundhed for alle?

Jeg forstår det ikke - gør du?

Gå til blog-oversigt