Hvad er nudging egentlig?

Måske kommer du til at tænke på grønne fodspor på gaden eller et klistermærke med en flue i toiletkummen, når nudging bliver nævnt.

Men nudging er meget mere end det og et effektivt værktøj, som kan bruges i alle aspekter af menneskers liv. Hæng på, så får du en kort forklaring her på siden. 

Menneskers liv er 90 % styret af rutinen

Udgangspunktet for nudging er, at vi gerne vil skabe en adfærdsændring hos en gruppe mennesker. Vi vil gerne have dem til at gøre noget andet, end de har gjort indtil nu. Det kan fx være at lægge mobilen væk, når de kører bil, sortere deres affald bedre eller huske sikkerhedshjelmen. 

For at skabe denne adfærdsændring drukner vi ofte modtageren med gode argumenter, oplysningskampagner eller måske endda bøder eller anden form for straf.

Men virkeligheden er, at denne strategi ikke virker særlig godt.

Som menneske er vi i 90 % af vores tid styret af vaner, forudopfattelser og rutiner. Og det kræver ofte mere end en bøde eller skarp bemærkning at ændre på.

Argumenter, kampagner og bøder taler til den rationelle del af vores hjerne, som vi kun kan mønstre i 10 % af vores vågne tid. Der er altså et misforhold mellem, hvad vi får smidt i hovedet, og hvad vi kan håndtere med fornuft og rationale.

Det er altså ikke mangel på ryggrad eller viljestyrke, der gør, at du glemmer kostrådene, mens du tager dit tredje stykke kage. Og dette skal du huske på, når du dunker dig selv i hovedet næste gang.

Et kærlig skub i den rigtige retning

Et vellykket nudge er en indgriben eller forstyrrelse, som gør, at vi ubevidst ændrer vores adfærdsmønster.

Det er en intervention, der ikke burde betyde noget for vores valg, handling eller adfærd i princippet, men alligevel gør det i praksis. 

Og det er denne metode, der bedst virker, hvis vi skal ind at påvirke den del af hjernen, der er styret af rutiner og forudsigelige mønstre.

Er nudging kommet for at blive?

Nudging er på manges læber for tiden, og du tænker måske, at nudging er varm luft eller en dille, der med tiden vil forsvinde. En døgnflue, et modefænomen og måske endda noget pjat eller hokus pokus? 

Og det er helt rigtigt, at nudging de seneste år bruges inden for mange fagområder og videnskaber. Men nudging er langt fra et nyt fænomen, og metoderne bag nudging blev brugt længe før, at det blev en bevidst og anerkendt metode. 

Bogen Nudge, der udkom i 2008 var den første, der lagde navnet til metoden, hvor økonomen og Nobelprisvinder, Richard H. Thaler og professor, Cass R. Sunstein, beskriver sammenhængen mellem adfærdspsykologi og økonomi – også kaldet "behavorial economics".

Bogen er baseret på deres mangeårige arbejde med økonomiske reformer i USA. Her oplevede de nemlig, at uanset hvor gode og attraktive argumenterne var for at spare op til pension eller sygeforsikring, så var der meget få amerikanere, der faktisk gjorde det. 

Enden på det rationelle menneske

Sunstein og Thaler erkendte, at det rationelle menneske ikke findes, og at der skulle andre boller på suppen for at få den amerikanske befolkning til at gøre det, som er bedst for dem. Bogen Nudge blev skrevet med det formål at give øget velstand, bedre helbred og større lykke til alle.

Et ædelt mål, som dog af mange sidenhen er tolket som noget formynderisk. For hvorfor ved andre, hvad der er bedst for netop dig?

Det kan der være noget om. Derfor er det vigtigt, at vi altid er åbne og fortæller, når vi nudger. Og det kan vi roligt gøre, for det forringer nemlig ikke effekten af vores nudge. 

Nudging handler om at spille sig selv og hinanden gode, og det er der ingen skjulte bagtanker bag.

Der er dog unægteligt også mennesker, som prøver at påvirke dig til dårligere adfærd, fx ved at snyde os til at købe mere i butikken eller spise mere fastfood. Dette kaldes for sludging, og er den negative side til nutidens adfærdsdesign.

Al intervention kræver observation

Grundlaget for at kunne definere og designe nugdes er observation. Vi skal altså ud at se virkeligheden og helt simpelt se på, hvad borgere, kollegerne, trafikanterne og alle de andre gør. Kun med observation kan vi få det reelle billede af, hvad der sker i virkeligheden – og herefter udforme den rigtige intervention til formålet.

I videoen her kan du se et eksempel på hvordan en sådan observation kan foregå i praksis.

Er du blevet nysgerrig på nudging, og hvordan du kan bruge det i din hverdag? Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere. Jeg kan bookes til foredrag og workshops til virksomheder eller netværker på tlf. 25852541.

Kontakt mig her

Nudging – det er nemmere, end du tror

Nudging er både lavpraktisk og banalt. Derfor kan det ofte være små og simple ændringer, der skal til for at påvirke en bestemt adfærd hos dine kolleger, brugere, klienter eller kunder.

Måske sidder du allerede nu og tænker, at det der nudging er noget pjat? Det er op til dig at tænke sådan. Det vil jeg ikke prøve at ændre på.

Men to af de helt store kanoner inden for adfærd, Thaler og Kahneman, har begge modtaget Nobelpriser for deres arbejde med nudging – også kaldet "behavorial economics". Den anerkendte viden kan du også få gavn af ved at få hjælp til at omdanne nudges til reel handling. 

Se mine ydelser

bubble